AquaSchool er udarbejdet i samarbejde med nogle af vore medlemsklubber og instruktører på vores grunduddannelser samt med inspiration i AGF´s ’hajkoncept’ og Jens Bruuns ’puslespils model’. AquaSchool er en naturlig videreudvikling af de andre værktøjer man har udviklet i Dansk Svømmeunion, herunder grundbogen ’Moderne svømning’, DVDén ’Når børn lærer at svømme’ samt svømmemærkesystemet ’Aquachamp’.
AquaSchool er udviklet som et gratis tilbud primært til medlemsklubber af Dansk Svømmeunion.
Få inspiration og styr klubbens træning med AquaSchool
Med AquaSchool har vi i Dansk Svømmeunion indfriet vores ønske om at kunne tilbyde alle vores svømmeklubber direkte adgang til let tilgængelige-, men deltaljerede øvelser og legeaktiviteter. Allerede nu er det derfor muligt at søge i mere end 1800 forskellige øvelser på alle niveauer, og der kommer flere til.
Du kan med AquaSchool få hjælp til planlægning af din svømmeundervisning i foreningen. AquaSchool indeholder specifikke øvelser og aktiviteter der primært henvender sig til børn og unge, men som også kan bruges til andre målgrupper.
Fokus på mangfoldigheden i Dansk Svømmeunion
Ideen med AquaSchool er, at gøre det muligt at sammensætte både én enkelt undervisningslektion eller et længerevarende undervisningsforløb målrettet undervisning i svømmeklubber og i andre relevante situationer.
De mange forskellige øvelser og forløb, som det er muligt udfærdige, er niveautilpasset med afsæt i Dansk Svømmeunions eksisterende arbejde medstilarterne, brystsvømning, butterfly, crawl og rygcrawl.De fire grundlæggende færdigheder, balance, bevægelse, elementskift og vejrtrækningsamt Dansk Svømmeunions øvrige discipliner indenfor områderne, vandPolo, Livredning, Udspring og Synkro. Disse kaldes i daglig tale også for PLUS disciplinerne.
AquaSchool giver dig også mulighed for at vælge et standardprogram, der er en hurtigere vej til et komplet svømmeundervisningsprogram.