Log på

Sikkerhedsanbefaling

Dansk Svømmeunions sikkerhedsanbefalinger beskriver de vandsikkerhedstiltag, der som minimum bør følges af de ansvarshavende personer i forbindelse med vandaktiviteter i skole, fritid eller klub. Ved at følge sikkerhedsanbefalingen skabes et godt grundlag for at leve op til det ansvar, der er forbundet med afviklingen af vandaktiviteter i skole-, fritids, og klubsammenhænge.

 

Dansk Svømmeunions sikkerhedsanbefalinger bør følges i forbindelse med udøvelsen af alle de øvelser og aktiviteter, der er en del af AquaSchool konceptet. Udførelse af øvelserne uden at leve op til sikkerhedsanbefalingerne kan være farligt.

 

Dansk Svømmeunions sikkerhedsanbefalinger ved undervisning og vandaktivitet ved bassin

  • Alle undervisere skal have en gyldig bassinlivredderprøve eller underviserprøve
  • Hvis der ikke er opsyn fra en livredningstjeneste i anlægget skal minimum en underviser have en gyldig bassinlivredderprøve til anlægget.
  • Alle ansvarshavende personer bør være bekendt med en på forhånd aftalt beredskabsplan ved ulykke.
  • Bassinnet skal overvåges kontinuerligt gennem hele aktivitetens varighed.
  • Undervisere skal være klart synlige for deltagerne.
  • Ikke svømmere skal kunne bunde eller have et flydemiddel på, der giver tilstrækkelig opdrift til, at vedkommende kan svømme fra kant til kant. Flydemidlet skal være fastgjort forsvarligt. Alternativt skal svømmeren have sin egen hjælper.
  • Børn i alderen 0-3 år bør undervises 1-1 (En hjælper pr. barn).
  • Børn i alderen 3-4 år bør undervises 1-5 (En hjælper pr. 1-5 børn).
  • Børn ældre end 4 år bør undervises maksimalt 1-12 (En hjælper pr. 1-12 børn).
  • Hovedspring må kun udføres på dybder større end 2 m og jo dybere desto bedre.
  • Man skal altid følge de lokale sikkerheds og ordensregler der er i den svømmehal man bruger til svømning og vandaktiviteter.

 

For yderligere information eller vejledning henvises til Dansk Svømmeunions bog om livredning, der kan købes via www.svoem.org. Bogen hedder – ”Livredning… håndbogen til alle med interesse for vand og sikkerhed”.

 

Ligeledes vil vi opfordre til at man som forening udarbejder en beredskabsplan før man iværksætter aktiviteter i svømmehaller. I kan få inspiration via Dansk Svømmeunions guide til udarbejdelse af beredskabsplaner for svømmeklubber. Pjece og vejledning finder i på www.svoem.org.

 

Dansk Svømmeunion kan ligeledes kontaktes på tlf. +45 44 39 44 50 for yderligere vejledning i forbindelse med uddannelse af instruktører og livredere.

Log ind på AquaSchool
Glemt kodeord
   Ny bruger